Gravsted og mindesten
Der findes i dag mange forskellige muligheder for det sidste hvilested, og de mange valg kan virke uoverskuelige. Skal det være et kistegravsted, et urnegravsted, askespredning eller noget helt fjerde?
Vi hjælper gerne med at give dig et overblik over alle mulighederne, reglerne for fredningstid og de praktiske overvejelser så du derudfra kan træffe en beslutning, der er i overensstemmelse med afdødes og pårørendes ønsker.
Her på siden er de forskellige muligheder beskrevet.
Kistegravsted
Fredningstiden er ved begravelse 20 til 30 år afhængig af valg af kirkegård og valg af kiste. I enkelte tilfælde kan fredningstiden være længere.
Valg af gravsted aftales af pårørende med kirkegårdslederen/graveren, som kan vise jer mulighederne for forskellige typer gravsteder.
Kistegravsted
Individuelt afgrænset gravsted, med mulighed for beplantning og gravsten.
Kistegrav i plæne/skov
Uafgrænset gravsted med gravsten i plæne eller skov
Kistefællesgrav uden gravsten
Uafgrænset gravsted i plæne uden gravsten – ingen blomster. Bliver også kaldt anonym fællesplæne. (I folkemunde ofte kaldt “de ukendtes”)
Urnegravsted
Ved bisættelse forståes, at afdøde efter den kirkelige handling køres til et krematorium for at blive brændt (kremeret). Ved bisættelse skal der derfor vælges en urne, som asken kommer i.
Efterfølgende kan der aftales en urnenedsættelse med kirkegårdslederen/graveren.
Fredningstiden for urnegravsteder er de fleste steder 10/15 år. Afhængig af jordbundsforholdene på de enkelte kirkegårde og valg af urne kan fredningstiden være længere. Fredningstiden kan for det meste forlænges.
Valg af gravsted aftales af pårørende med kirkegårdslederen/graveren, som anviser mulighederne for urnegravsteder.
Urnegravsted
Et individuelt afgrænset gravsted evt. med beplantning og valg af gravsten.
Urnegravsted i skov/plæne
Et uafgrænset gravsted med sten i plæne eller skov
Urnefællesgrav uden gravsten
Uafgrænset gravsted i plæne uden gravsten - ingen blomster. Bliver også kaldt anonym fællesplæne. (I folkemunde ofte kaldt "de ukendtes").
Askespredning
Vedrørende askespredning over hav (Maritim begravelse)
Efter ansøgning til Kirkeministeriet, kan der gives tilladelse til askespredning over åbent hav. Der kan ikke gives tilladelse til spredning over sø. Det skal være et bestemt og udtalt ønske fra afdøde, at der skal ske askespredning. Der skal foreligge et skriftligt ønske om askespredning. Oftest anvendes en speciel urne (tubeurne), som er beregnet til brug ved askespredning.
Vedrørende nedsættelse af urne på privat ejendom
Der kan ligeledes efter ansøgning gives tilladelse til, at urner (ikke kister) nedsættes på privat grund på mindst 5000 m2. Det er ligeledes et krav, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at beskytte gravfreden. Der må ikke sættes et monument.
Vedrørende Kolumbarium (Urnehal)
Kolumbarier findes forskellige steder i landet i tilknytning til en kirkegård. Kirkeministeriet har ikke liste over hvor og hvor mange der findes, men henvendelse på den enkelte kirkegård kan afklare dette. Kolumbarier oprettes og indrettes efter tilladelse givet af Kirkeministeriet. Alle, uanset medlemskab af folkekirken, har ret til at blive nedsat i et kolumbarium, hvis et sådant findes i det sogn, hvor afdøde boede.
Stenhuggere
Gravsten/mindesten sætter pårørende på gravstedet til minde om afdøde. Gravstedet bliver det fysiske sted, vi går hen for at mindes. Mange af os har brug for dette faste holdepunkt og de ritualer vi udfører ved at besøge graven, for at kunne arbejde med vores smerte og tab og lære at leve videre uden et familiemedlem eller en kær ven. Når vi mindes, bliver tabet langsomt lettere at forholde sig til og afdøde får en ny plads i vores liv. Stenhuggeren vejleder gerne om de mange muligheder for sten, inskription, dekorationer og symboler.